Sådan gør du, hvis der sker skade på din ejendom
Vi arbejder på byggepladsen igen, og senest har vi banket pæle i jorden som led i en prøve. Det er en god anledning til at gentage, hvad du skal gøre, hvis der sker skade på din lejlighed eller ejendom.
Hvis du opdager skader på din ejendom – det kan fx være revner i facaden, på vægge eller lofter – skal du først og fremmest anmelde skaden til KAB via mail: kab@kab-bolig.dk, mailen mærkes ’SØLUND’. Det er vigtigt, at du tager kontakt med det samme. Når du melder en mulig skade ind, vil du høre fra os vedr. det videre forløb.
I mailen vil vi bede dig gøre følgende:
- beskrive hvor og hvornår skaden er sket
- vedhæfte fotodokumentation
- forklare, hvem du mener, er ansvarlig for skaden og hvorfor
- vedlægge dokumentation for størrelsen af erstatningen (hvad det vil koste at udbedre skaden). Du skal være opmærksom på, at du ikke får nypriserstatning for ældre effekter.
Du kan læse mere om skader og forsikringsforhold i infoskrivelse nr. 16, som blev omdelt i august 2021. Du finder den her