Mockupperne taget ned for at give plads til Sølunds beboere
Københavns Kommune og arkitekterne har udvalgt de sten, der skal bruges
Vi håber, at I har benyttet muligheden for at lægge vejen forbi plejehjemsbygningen ved Ryesgade og se mockupperne af de forskellige facadetegl. Mockupperne blev flyttet i slutningen af april, så plejehjemmet igen kunne bruge pladsen som uderum, herunder til den forestående festival.
Københavns Kommune og arkitekterne har kigget grundigt på de mulige teglsten og valgt de sten, der skal bruges i byggeriet. Der bliver ikke ændret nævneværdigt på farverne fra de oprindelige tegninger. Der står stadig et stykke af mockuppen på pladsen ved Sølund, så man kan nå at se nogle af de opstillede facadetegl.