Beskæring af ginkgoen
I forbindelse med byggeriet er det nødvendigt at beskære ginkgoen. Beskæringen vil blive gennemført inden udgangen af september 2024
Ginkgoen har stor betydning for lokalområdet, og det har gennem hele projektet været en høj prioritet at passe på træet samt de øvrige træer på byggepladsen. Når vi nu bliver nødt til at beskære den, går vi derfor grundigt til opgaven og gør, hvad vi kan, for at sikre, at træet beskæres mindst muligt og så skånsomt som muligt.
Kommunen har givet dispensation til beskæringen
Beskæringen af træet har været i nabohøring, og vi har modtaget en dispensation på udførelse af en beskæring.
Om det bliver nødvendigt med yderligere beskæring på et senere tidspunkt, vil vi – lige som denne gang – vurdere i dialog med Københavns kommune.
Den planlagte beskæring af træet er en lettere beskæring. Her er det kun mindre grene, der skal beskæres for at give plads til montagen af betonelementer. Københavns Kommune har således givet dispensation til at udføre en lille beskæring på 1,25 meter.
Der har været en aborist, ekspert i træpleje, fra Byens Træplejer på byggepladsen for at undersøge træet og vurdere, hvordan beskæringen skal udføres. Det er også en aborist, der foretager selve beskæringen. Træet vil ved beskæringsdagen blive gennemgået for risikogrene og svækkede sektioner.
Byens Træpleje oplyser, at beskæringssæsonen slutter med udgangen af september, hvorfor den planlagte beskæring i uge 39 holdes inden for sæsonen.
-
Den 24. september: Gennemgang og detailplanlægning af beskæring.
-
Den 26. september: Beskæring.