Nyt fra byggepladsen
Som billedet viser, begynder Det nye Sølund nu endelig at skyde op over jorden
På byggepladsen er håndværkerne nu i gang med at støbe fundamenter og stabiliserende vægge og etagedæk. Derudover støber de også en platform til den tårnkran, der skal ind på byggepladsen og udføre elementmontagen til november. Langs spunsvæggen, cirka midt på byggepladsen, er den nye kældervæg også ved at blive støbt.
Derudover arbejder elektrikere fra Nexel med at lægge kabler til lokalområdets elforsyning på indersiden af byggepladshegnet ud mod Ryesgade. Arbejdet er ikke en del af byggeriet af Det nye Sølund, men hører til den almindelige elforsyning. Når ledningerne er på plads, kommer der atter stabilgrus og køreplader på stykket, så den tunge trafik til og fra byggepladsen igen kan køre der.
Lige nu er Nexel ved at lægge kabler i Læssøesgade fra Ryesgade og ned mod søerne.
Herefter fortsætter el-arbejdet i følgende etaper:
- Langs byggepladsen ned mod Sortedams Sø
- Sortedam Dossering fra Ryesgade ned mod Sortedams Sø
- I Ryesgade fra Fredensgade ned til byggepladsen
- I Ryesgade fra byggepladsen og det sidste stykke ned mod Nørrebrogade