Orientering om støjende arbejde
I forbindelse med støbning af dæk har Nordstern fået dispensation til at arbejde udenfor normal arbejdstid
Byggeriet skrider frem, og vi nærmer os en milepæl i projektet: støbning af terrændæk i kælder. I den forbindelse skal vi hermed varsle, at vi kommer til at udføre støjende arbejde ud over de almindelige arbejdstider over en periode på fire dage.
Vi støber terrændækket over følgende fire dage: mandag, tirsdag og onsdag i uge 22 samt mandag i uge 23, og vi udfører støbning i tidsrummet 07.00-16.00 på de nævnte dage, hvorefter betonen skal hærde.
Når betonen er hærdet, udfører vi den såkaldte glitning, en overfladebehandling af betonen. Det er en opgave, der afhænger af vejr, vind og temperaturer, og det er derfor vanskeligt at planlægge, præcis hvornår vi løser opgaven; men det ligger fast, at vi kommer til at overskride de almindelige arbejdstider. Glitningen tager flere timer og kan støje som lyden af en larmende knallert.
Vi beklager, at vi er nødt til at tage ydertimerne i brug, men det er desværre nødvendigt for at udføre støbningen.